IB - noget for dig?
IB – den korte forklaring
IB – International Baccalaureate er en fagligt krævende international uddannelse, som du kan bruge på lige fod med STX til at søge ind på videregående uddannelser. Al undervisning foregår engelsk.
Hvad kan du med en IB-Diploma?
- Du får et rigtig godt alternativ til en dansk studentereksamen
- Du får direkte adgang til universiteter over hele verden
- Det meste af din undervisning foregår på engelsk, så du kommer til at tale engelsk helt flydende
- Du får mulighed for at lære en masse om internationale forhold
Hvem vælger IB Diploma?
IB henvender sig til forskellige slags elevmålgrupper. Se om du er en af dem. Du kan læse i detaljer om uddannelsen via linket IB-Diploma ovenfor:
Elever som vil have en videregående uddannelse i udlandet
Elever, der er internationalt orienterede, og som ønsker en mulighed for at få en international videregående uddannelse eller en internationalt orienteret uddannelse i Danmark.
Elever med et andet modersmål end dansk
Elever som ikke behersker dansk godt nok til at kunne tage en dansk studentereksamen, men som alligevel ønsker at tage en eksamen i Danmark.
Elever som har været et år i udlandet
Elever der har været et år i udlandet og derefter ønsker at fortsætte det internationale perspektiv ved at tage en international studentereksamen i stedet for den danske.
Elever med forældre, som arbejder i udlandet
Elever hvis forældre arbejder i udlandet, og som ønsker at tage deres IB i Danmark for at kunne opretholde deres nationale tilknytning, samtidig med at de bevarer de internationale muligheder.
Elever, som allerede går på IB i udlandet