IB har eksisteret siden 60’erne, hvor den blev udviklet af Unesco og Europarådet. Ligesom STX er International Baccalaureate (IB) studieforberedende og giver dig adgang til en række videregående uddannelser i Danmark.
IB er internationalt anerkendt, da den tilbydes i 136 forskellige lande på ca. 2757 skoler. I alt findes der over 722.000 IB-elever i verden. I Danmark er undervisningssproget er engelsk, og med uddannelsen får du direkte adgang til et stort antal videregående uddannelser over hele verden – også nogle af de mest velansete universiteter.
Uddannelsens mål er at give dig interkulturel forståelse, globalt perspektiv samt lære dig at tænke kritisk og selvstændigt.