Extended essay er en dybdegående undersøgelse af et begrænset emne indenfor et valgfrit fag. Formålet med essayet er at give dig en mulighed for at gå i dybden og engagere dig i en selvstændig undersøgelse af et område, der interesserer dig særlig meget, indenfor et af dine fag.
Essayet giver dig desuden mulighed for at vise, at du kan kommunikere dine ideer og informationer ud på en logisk og sammenhængede måde indenfor et begrænset sideantal med nogle formelle opgavekriterier.
Extended Essay skrives på Grenaa Gymnasium i løbet af sidste del af IB1 og første del af IB2. Det vil derfor være en god idé, hvis du allerede efter 1. semester begynder at overveje fag og emne.